Det er nok et stort problem for de fleste af os, men der er dog ting som vi selv kan gøre for at få det til at lykkedes.Verner Jespersen. d. 18.01.98.
Jeg kan selvfølgelig ikke give en færdig opskrift på det, men jeg vil berøre de ting som har indflydelse på fugles yngledrifter.
Der er dog fire ting, som påvirker yngledrifterne, og som er med til at styre og opbygge ynglestemningen, som bl.a. er den der giver 0,1 de rigtige signaler således, at den er yngleklar, og æggestokkene svulmer op. Det er yderst vigtigt, at både han og hun er i ynglestemning på samme tidspunkt.
- Det er selvfølgelig en betingelse at vi har en han og en hun. Her kan der i mange tilfælde være tvivl da mange arter ikke er kønsvisende, men det er i dag heller ingen problem, da det er meget let og enkelt at få foretaget en DNA kønstest, og det kan faktisk gøres for en 100 kr. seddel.
Sympati indenfor arten er også i flere tilfælde en betingelse. De skal også være kønsmodne og det er de fleste inden for 1 år, men ved de større papegøjer går der mange gange helt op til 3 år.
Det kan også have betydning at fuglene kommer fra samme område, det er især ved nyimporterede fugle, men også ved andre fugle har det stor betydning at de kommer i ynglerytme på samme tidspunkt.- Tålmodighed er vigtigt og det er desværre en stor mangel ved mange fugleholdere. Hvis ikke fuglene yngler her og nu , ja så er det 100 % sikkert at det er fuglene der er noget i vejen med, og så er der kun een vej og det er at sælge dem.
Og nu går der yderligere mange år inden de stakkels forvirrede fugle kan yngle, for de får jo ikke en chance for at falde til ro og blive fortrolige med de forhold de lever under.- Miljøet og fortroligheden har en stor betydning. Den allerbedste volierekonstruktion og fuglehus hjælper ingenting, hvis fuglene ikke trives i dem. Det er også af stor betydning at fugleholderen får opbygget stor fortrolighed overfor fuglene. Skræmte og stressede fugle vil nemlig ikke yngle.
Her skal vi igen huske på, at fuglene er anbragt der på vores betingelser og under forhold som de må finde sig i.
Vi må meget grundigt sætte os ind i hvordan de yngler i naturen og her må litteraturen i form af bøger og blade komme i betragtning.
Der er mange fugle som har store territoriekrav som skal opfyldes og der er flere fuglearter der ikke kan være i samme voliere når de skal til at yngle.
Vi må også tilstræbe at give dem nogle forhold, der kommer så tæt på deres naturlige leveforhold som det nu er muligt.
Ved tropefugle tænkes her på biotopvoliere, som kan være i flere størrelser, dejlige og gode beplantede volierer eller for såvidt også kassebure.
Ved papegøjer/ parakitter er det straks sværere med beplantninger da de ret hurtigt vil ødelægge den. Men her kan en beplantning foran eller ved siderne, være med til at skabe miljøet.
Og så bør et voliereanlæg ikke være helt over eller tildækket med plastplader. Derved fratager vi fuglenes mulighed for at udnytte et stykke af deres naturlige miljø.
Dels vil der om sommeren være som i et drivhus, hvor fuglene dårligt kan holde ud at være. Dels får de ikke den friske luft og blæst, men værste af alt er, at de ikke får muligheden for at udnytte regnen. Har man blot engang oplevet den glæde der bliver blandt volierens fugle, når det begynder at regne.
Ja så overdækker man aldrig mere sine volierer. Vi bør blot se på hvordan papegøjer - parakitter ja såmænd også småfuglene, de hænger i overtråden med udbredte vinger og lader regnen gennembløde deres fjerdragt samt at høre deres veltilfredse lyde.
Ja så forstår man først den betydning det har for fuglenes velbefinden. Forståeligt nok, for i naturen er der jo ikke nogen som kommer og over deres opholdssteder når det blæser og regner. Et voliereanlæg bør kun overdækkes ca 60-70 cm. i hver ende , midterfeltet skal være frit uden overdækning, og sidepindene bør anbringes under de overdækkede arealer, dette mest af hensyn til at når det er frostvejr og pindene er våde, ja så fryser fuglenes tæer fast til pindene hvorved de beskadiges.- Ens egen indsats, har også en meget stor betydning for at den rigtige kondition bliver opbygget. Er fuglene fodret korrekt, så de ikke er for fede. Er det rigtige miljø tilstede og er parrene i volieren rigtigt sammensat.
Men der skal også sørges for redemuligheder og redematerialer, som ved småfugle kan være kokostrevler - garn - dun -fjer og hundehår.
Ved papegøjer og parakitter skal der selvfølgelig være nogle redekasser og her må fantasien gerne tages i brug., prøv at læse om hvordan de har deres reder i naturen, prøv at efterligne det og giv dem nogle valgmuligheder med at der er flere kasser at vælge imellem, at kasserne er ophængt på forskellige måder, det har bl.a. Betydning hvordan redehullet vender i forhold til lyset. Der skal selvfølgelig også være friske grene at gnave i, det hører med til ynglerytmerne og mange af dem bruger jo det afgnavne materiale som redemateriale. Men også grove høvlspåner og trøsket træ er godt at anvende.- Nu skal ynglerytmerne opbygges, og her er der flere faktorer som har indflydelse, bl.a. hvordan har man sine fugle gående.
Går de i et voliereanlæg hvor der er adgang til et fuglehus, eller går de i et anlæg uden adgang til hus, eller går de inde i et opvarmet rum, hvor de slet ikke har adgang til en voliere.
Ved de fugle der går ude vil ynglerytmerne følge årstidens gang, hvorimod det er anderledes for dem der altid går inde i varmen.
Her skal opdrætteren selv styre det.
Hvad er det for mekanismer, som styrer yngledrifterne?
Her må vi igen prøve at se på de vilde fugle hvordan naturen styrer deres ynglerytmer, det må vi lære af og så bruge samme teknik.
Hvordan styrer jeg det så selv:
- som optakt til yngleperioden skal fuglen have et foder med et højt indhold af proteiner, således at fuglenes hormonproduktion ikke hæmmes på grund af protein eller vitaminmangel. Hormonproduktionen er jo afgørende for fuglenes lyst til parring og pasning af æg og unger.
- lysets længde påvirker fuglenes hypofyse ( som sidder oppe i hovedet) Fugle i naturen har i den mørke vintertid ca. 6 timers dagslys mod ca. 14 timer om sommeren , så der er ikke lang tid til fødesøgning i den mørke tid.
- den rigtige fugtighed skal være til stede.
Den fortæller 0.1 at der er foder tilstede i naturen (spiret og halvmodent frø) Fuglene er sådan indrettet , at de ikke sætter unger til verden , hvis ikke de har muligheden for at finde føden til dem. Et eksempel herpå er Leonora Falken, der venter med at yngle til august måned på Sardinien, for på det tidspunkt kommer fugletrækkene, på deres vej til Afrika.
Leonora Falken kommer fra Madagaskar.- varmen stiger i takt med at årstiden skrider frem, hvilket også er med til at styre drifterne. Det der gør det svært her, er når vi har de milde vintre, hvor både varmen og fugtigheden er til stede. Så går fuglene i gang med at yngle og i de fleste tilfælde med det resultat, at æggene er ubefrugtet , eller også dør ungerne i æggene.
Begge dele på grund af at forældrefuglene ikke var i den rigtige ynglekondition og ynglestemning, den havde de nemlig ikke nået at få opbygget, grundet den lidt for tidlige start.
Med udgangspunkt i afslutningen på foregående års ynglesæson, hvor unger fra opdræt nu er taget fra forældrefuglene . Ungerne bliver anbragt i en tilstødende voliere, dette for at give dem mulighed for at bevare kontakten med forældrefuglene. Det har efter min overbevisning en stor betydning for ungernes videre vækst, det giver mere levedygtige unger, når denne kontakt til forældrene bevares. Desværre sælges mange unger alt for tidligt, som i de fleste tilfælde er når de har forladt redekassen ,så ringer kasseapparatet nemlig ved ejermanden.
Forældrefuglene skal nu have ro til at komme sig ovenpå ynglesæsonen, de skal i gang med at fælde, og det er virkeligt noget der tærer på kræfterne.
Nu skal vi så ,stille og roligt, igen have opbygget deres kondition,og da der stadigt findes både bær og grønt i naturen, så er det jo dejligt at bruge det til at få det på plads igen.
Samtidig skal der nedtrappes på den fede og kraftige kost, og selvfølgelig skal opmadningsfoderet fjernes. Det kan I jo f.eks. stille ind til ungerne, som stadigt har brug for det til deres videre vækst, men samtidig skal de også fortsat have spirede solsikker, det har nemlig en stor betydning for, at også de bliver gode avlsfugle, når deres tid kommer.
Til forældrefuglene bruges der nu æbler - gulerødder eller måske anden frugt diverse bær som hyben - rønnebær - ildtorn og cotneaster kan med fordel anvendes, desuden grønt sålænge det kan findes. Kort og godt de sættes på "lavt" blus, men de må ikke sultes, de skal hele tiden have en næringsrig kost.
Hvis der er lys i fuglehuset så nedtrap det gradvis, så det svarer til naturen hvor de lyse timer bliver kortere.
Selv har jeg for øvrigt helt mørkt i fuglehuset om natten, dette for at give fuglene den optimale hvile, her er det igen ligesom i naturen.
Yngleopstart:
I slutningen af januar måned, alt efter hvordan vinteren har udartet sig og alt efter hvilke fugle man arbejder med, ja- så begynder jeg stille og roligt at opbygge den så nødvendige ynglekondition. De får nu spirede solsikkekerner og bønner (mungbønner er gode til at sætte spireprocessen i gang). Småfuglene får spiret tropeblanding, men i starten sker det kun een gang om ugen.
Samtidig med dette gives der også frø iblandet levertran, een gang om ugen, og så startes der gradvist op med at bruge opmadningsfoderet, hvori jeg har blandet mineraler og vitaminer. Sidstnævnte dele kan også gives ved at drysse det over frøet eller på frugten, aldrig i drikkevandet, da det er værdiløst.
Strandskaller og tørrede rejer er obligatoriske ved fuglene, dette har de altid til rådighed. Det hele øges gradvist alt efter som foråret skriden frem, f.eks. over een mdr. eller to, for så til sidst at give det dagligt, men hold øje med hvad der sker ude i naturen ang. Varme - lys - fugtighed, samt hvilke muligheder der er for at finde grønt som f.eks. mælkebøtter. Samtidigt kan man så også begynde at give dem en kraftigere kost, bl.a. mere olieholdigt frø som f.eks. Hamp, Jordnødder, og Negerhirse, men med omtanke.
Nu skulle ynglekonditionen gerne være opbygget og fuglene har fået den rigtige ernæring , især proteinerne er vigtige så de kan videregives i produktionen af æggene ( ungernes madpakke ). Nu begynder det hele at virke, den kraftigere kost - opmadningsfoderet - friske mælkebøtter eller andet grønt - redematerialet - det mørke hul i redekassen - lyset - varme og fugtigheden, det hele i fællesskab sætter gang i drifterne.
Opskrift på opmadningsfoderet: ( kvj )Sandkage :Margarinen røres grundigt med melis, på maskine (indtil det er hvidt).
175 gr. MEL.
200 gr. Margarine.
200 gr. Melis.
2-4 spk. Managryn.
2-4 spk. Sojagryn. ( sojaskrå , kan købes i helsekost eller grovvareforr.)
5 stk. Æg.
Derefter røres 1 æg i ad gangen.
De forskellige mele røres i med hånden.
Den færdige dej kommes i sandkageform og bages i ca. 1-time ved 175 -180 grader.
Den færdigbagte sandkage afkøles og skæres i skiver og opbevares i en plasticpose i køleskabet. (kan også fryses alt efter den portion man bager ad gangen)
1 eller 2 skiver tages ud ad gangen, tempereres og nu skulle den gerne have en konsistens der gør den let at findele, enten med fingrene eller med en gaffel. Sandkagen bør også være let fedtet, så den kan binde de vitaminer og mineraler, som der tilføres efter findelingen og derefter omrøres det hele grundigt.
Ovennævnte dele må først tilføres efter at sandkagen er bagt, da de ødelægges ved opvarmningen. Der kan f.eks. tilføres følgende vitaminer - mineraler alt efter ens eget temperament.Vitaminer: SA-37, Nekton-S , Diaform (som er et vitaminpræparat der anvendes i Zoo-haver til fugle og krybdyr.) Levertran, evt. også Biosorbin - ( et præparat der bl.a. bruges i sondemad ) samt Druesukker.
Af mineraler kan der tilsættes : Vispomin - Vitakalk. Der kan evt. også tilsættes reven gulerod, men så er der risiko for at foderet kan mugne eller blive surt i sommervarmen. Pas på med det, for det kan blive ungernes død.