Fugle i naturen, levevis og foder.

v./Verner Jespersen

FUGLE I NATUREN, LEVEVIS OG FODER.
Lad os starte med vor hjemlig natur og de fugle der lever i den, samt deres levevis og fødeemner. Her er der nemlig en del, vi kan lære af og som kan danne baggrund for vores egen måde at fodre vores bur og volierefugle på. Vi kan bl.a. se, hvordan de tilpasser deres fødevalg efter årstiden, udfra det foder der er til rådighed. Der er et ord som hedder "Oportunisme", som betyder, at fuglene udnytter de muligheder, der pludseligt opstår i fødevalg.
Vi oplever jo også at de tilpasser deres fødevalg, udfra hvad årstiden byder, f.eks. dem der lever af insekter-biller og larver om sommeren, ja dem kan viopleve at se ved foderbrættet om vinteren.

Vinteren kan være hård ved vore hjemlige småfugle, grundet at små dyr har et forholdsvis større varmetab end f.eks. større fugle som ænder og svaner. Når dagen er kort og der er mange frostgrader hele den lange nat igennem, er det ikke så lidt af en præstation for småfuglene at opretholde den nødvendige legemstemperatur på hele 40-42%.

Nu er småfuglene klædt vældigt godt på, fjerdragten isolerer fortræffeligt mod kulden og for yderligere at nedsætte varmafgivelsen puster de sig op, så der dannes et stillestående isolerende luftlag mellem fjerene.

Men de klarer sig ikke uden mad i mere end højst en snes timer. Det betyder, at en lille fugl er prisgivet, hvis den blot er småsulten, når mørket sænker sig og hvor den skal bruge mere tid på at skaffe sig den nødvendige føde, som nu engang er det brændstof, der holder kroppen igang. En fugl i naturen bruger om vinteren det meste af den lyse tid til fødesøgning og dvs. ca. en 6 timer, samtidig skal de kæmpe for at finde føden.

Fuglene forsøger i løbet af efteråret at opbygge en foderreserve i kroppen. De aflejrede fedtlag ligger under huden, så det er begrænset hvor meget fedt de kan slæbe rundt på, når de også skal kunne flyve. At holde kroppen varm koster energi og energien kommer fra føden. Så hvis der ikke er føde til rådighed, når kulde og sne har lukket for spise kammeret, så kan fuglene tære på fedtreserverne. Men det er selvfølgelig kun for en kort tid.

Hvorfor nu alt det om de vilde fugle, jo- for det kan vi lære af og der er jo også mange fugleholdere som har deres fuglehold til at gå ude året rundt, hvilket for øvrigt giver de stærkeste og mest sunde fugle, såfremt de fodres korrekt.
Blot er der det med vore bur og volierefugle at de får føden serveret i en foderskål, de skal ikke kæmpe for at finde føden.

Men-men ! der er nogle grundlæggende ting, som har stor betydning for fodring af vore fugle og disse ting vil jeg her fremhæve for Jer. At skaffe den bestemte fugl, man har i sin varetægt, det rigtige foder, er ikke alene hobbyens grundlov, men en livsbetingelse for fuglen. I det frie opsøger den netop de egnede foderemner, men i fangenskab er det den som lukker døren til buret/voliere, der har overtaget ansvaret.
De fugle vi har spæret inde, opholder sig der på vores betingelser og som følge deraf er det vores største forpligtigelse at give disse dyr, nogle for dem rigtige forhold at leve under, samt drage omsorg for at de får det rigtige foder og den rigtige ernæring. Jeg håber ikke at nogen er i tvivl om det !

I naturen kan fuglene selv vælge og vrage i fødevalget, indenfor det spektrum af fødeemner der er til tilgængeligt for fuglene, her vil de til enhver tid vælge det fødeemne, som indeholder flest af de næringsstoffer som er nødvendige for fuglen.
I vore fuglehold er de fuldkommen afhængig af det vi serverer for dem, de kan ikke selv vælge og vrage samt udsøge sig det mest næringsrige foder.
Mange fugle fristes til kun at spise det, de bedst kan lide og lader resten være, og det kan måske blive årsagen til en fejlernæring, hvor der opstår mangelsygdomme.

Desværre må vi også tit opleve at fugleholdere køber nye fugle, uden først athave undersøgt hvad deres foder og ernæring er. Mange spørger sælgeren om hvilke foder de skal have og i flere tilfælde får de da også noget med hjem.

Men er det nu godt nok ! efter min mening NEJ, for hvem siger at sælgeren har fodret dem rigtigt, og måske kræver de specielt foder. Det bedste er på forhånd at have undersøgt det i litteraturen f.eks. fuglebøger og blade som f. eks. DANSK FUGLEHOLD.

Nu har vi allerede fået et godt grundlag for en snak om, hvor vigtigt det er, at vore bur og volierefugle får det rigtige foder og ernæring.

FUGLENES ERNÆRING " LIVET. "
Ethvert levende væsen kræver , så længe livet består, et tilskud af visse stoffer i et ganske bestemt forhold. Disse omdannes, forbrændes og ud skilles ( stofskifte ), og så længe en udvikling foregår, må der være et overskud, senere blot en balance.

De nødvendige stoffer er :

  1. vand.
  2. fedtstoffer.
  3. æggehvidestoffer ( proteiner )
  4. kulhydrater.
  5. næringssalte.
  6. vitaminer.

De frøsorter der normalt anvendes til foder , indeholder ikke næringsstoffer nok og er man ikke opmærksom på det, kan man meget let løbe ind i mangeltilstande. De stoffer som fuglefoder skal indeholde , er

  1. proteiner ( æggehvidestoffer )
  2. kulhydrater ( sukkerstof )
  3. vitaminer
  4. mineraler

Proteinstoffer er hovedbestanddelen i muskler, organer, hormoner, hud, næb, kløer og æg. Fuglen skal derfor have disse stoffer tilført til vedligeholdelse og især til opbygning af ovenævnte legemsdele. De proteiner , som fuglen optager, nedbrydes i organismen til mere simple enheder. Af disse opbygger fuglen selv sine egne proteinstoffer.

Først danner fuglen aminosyrer, og disse kædes herefter sammen til livsvigtige proteiner . Der er dog visse aminosyrer, som fuglen ikke selv kan danne (de essentielle aminosyrer), disse er fuglen nødt til i tilstrækkelig mængde at få tilført gennem foderet. Det gælder f.eks. aminosyrerne Cystein og Methiomin, som er uundværlige bestanddele af f.eks. fjer.

Planteproteiner har et temmeligt lavt indhold af essentionelle aminosyrer, (essentionelle = livs nødvendige for modtagerorganismen) hvorimod indholdet er meget større i animalske proteiner ( f.eks. melorme-myreæg og tørrede rejer.) Proteinmangel kan være årsagen til, at der er fugle som æder deres egne æg. Ved større papegøjer og parakitter, kan det blive nødvendigt at give dem reven ost-kød , netop for at give dem proteiner nok.

Kulhydrater findes i store mængder i frø, især i form af stivelse. De er kilde til energi og varme. Frø med højt indhold af sukker virker ikke nær så fedende som stærk fedtholdige frøsorter. Fedtstoffer bruger fuglen ligeledes til at skaffe sig energi og varme, de er dog også nødvendige for, at fuglen kan optage de fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) fra foderet.

Der er enkelte fedtsyrer, som fuglen ikke selv kan danne , og som den derfor skal have tilført. Det er visse umættede fedtsyrer, som bl.a. er vigtige bestandele af fjer og dun. Problemet er som regel ikke en mangel, men derimod en overfodring med fedtstoffer, således at man får for fede fugle.
Dette vil medføre en øget tildens til læggenød, nedsat aktivitet og dårlig kondition hos fuglene.

Vitaminer er stoffer, som fuglen har brug for i meget små mængder, men mangel på disse fører tit til forstyrrelser i stofskiftet, bl.a. fordi vitaminer indgår som en uundværlig del af enzymsystemerne. Mangel på bare et af vitaminerne vil medføre til udviklingen af de for det pågældende vitamin ganske specielle mangelsymptomer.
Frø er især fattig på A,D,B-2 OG B-12 VITAMINER, hvorfor det især er disse, man skal give tilskud af.

For at forstå, hvor vigtigt vitaminindholdet er, bør der her nok også nævnes, hvilken gavn de forskellige vitaminer gør:

Mineralstoffer skal fuglene også have tilført for at kunne fungere. Disse har mange funktioner i fuglens krop.Ved mangel på et eller flere af dem, opstår der specialsymptomer på det tilsvarende område. Eksempler på minralstoffer er: Strandskaller,Leverine Jodsten at gnave i, samt Vispumin og Vitakalk drysset på foder eller iblandet blødfoder.,kan også drysses på æbler eller andet frugt.

Foder generelt samt krav til foderet:
Man bør kun anvende frø af god kvalitet og med god spireevne,som har en god næringsværdi. Vi bør være kritiske ved køb af frøblandinger, forlang oplysninger om blandingernes sammensætning, næringsværdi og produktionsår.
Frø som ikke kan spire , er døde frø og har kun ringe foderværdi. ( så afprøv spireevnen i frøet)
Det anvendte frø må ikke være muggent, fugtigt,snavset (støv ) , sprøjtet eller midebefængt. Alt for mange fugleholdere ser mere på prisen end på kvaliteten, den billigste kan træffe at blive den dyreste i det lange løb, bla. på grund af næringsværdien i frøet og på grund af for meget spild, da fuglene ikke vil æde det. Blødfoderet eller det spirede frø må ikke være harsk eller surt.
Undgå bratte foderændringer, det kan give diarre.
Ved fodersammensætninger skal der tages hensyn til fuglens alder, dens aktivitet ,årstiden og reproduktionsstatus ( parring,æglægning,opmadning ) her kan der kan evt. anvendes systemfodring, d.v.s. rene frøsorter hver for sig. Foderet skal være alsidigt og ikke for fedende.
Anvend de rigtige frøblandinger til fuglene, f.eks. ikke at anvende Undulatblanding til Tropefugle, i undulatblanding er der f.eks. meget havre i og hvor mange af de småkornede frø mangler, og der er forøvrigt også mange fugle som kræver helt specielle blandinger.

Om vinteren gives alsidigt vitamintilskud,fordi det her kniber med sol , frisk luft og grøntfoder, desuden er vinteren som regel med meget stor luftfugtighed.Lad dem spise op een gang om ugen , så de ikke kun får det de godt kan lide,men at de derved også tvinges til at spise noget af det andet frø , fordi der heri kan være en næringsværdi, som de ikke får ved udlukkende at spise det frø som bedst kan lide.

Ved papegøjer og parakitter kan det anbefales at bruge småkernet frø f.eks. saflor i stedet for solsikke ( saflor indholder det samme som solsikke ) I naturen bruger papagøjer/ parakitter, 90% af dagen til fødesøgning (i vores fuglehold får de det serveret uden arbejdsindsats )

Foder der kan findes i naturen: Grøntfoder er både sundt og godt, Det er et meget anvendt vitamintilskud til vores fugle og de fleste tager det med velbehag (og så er det gratis). Derfor anbefaler jeg at der kun bruges vitamintilskud om vinteren, idet at det grønne foder -bær -frisk luft og solen sørger for vitamintilskudet i resten af året. Brug grønt med omtanke og begrænsning med kun lidt ad gangen samt vær forsigtig med hvor det plukkes (risiko for sprøjtegifte og anden forurening er tilstede, bla. også vokseplads på forurenet jord).
En fugl, der for det meste fodres med grønt, taber hurtigt sin livskraft og energi, og der kan meget let tilstøde tarmforgiftninger.
Selv om der er mange vitaminer i grønt, har fuglene også stort behov for de vitaminer og mineraler, der er i den "faste " føde.
Brug spiret frø af den bedste kvalitet,det er mindst ligeså vitaminrigt,og der kan spires frø hele året rundt. Selv småfuglene snupper let en spiret solsikkekerne.

Der er masser af muligheder for at hente grønt i naturen, og der kan nævnes f.eks. mælkebøtter hvor særligt frøstandene er eftertragtet, men også rod og bladene tages gerne, fuglegræs som især findes på fugtige områder, stolt-Henrik planten som trives bedst på lidt fattigt og ukultiveret jord, de forskellige græsarter som er bedst i halvmoden tilstand, vejbred, syreskræpper som findes på marker og engarealer, hyrdetaske, gråbynke, tidsler, brændenælder samt tagetes frø fra havens blomster.
Rejnfan (er lig stauden røllikke) dens blomst og frøstand er elsket af fuglene og den er samtidig god som ormemiddel.

Senere på året kommer chancen for at anvende bærfrugter, der kan f.eks.nævnes:
rønnebær-hyben-cotneaster-ildtorn-beberis-hyldebær-hæg. Derudover er der et kærkommet foder i frø fra birk-eg (agern) ask-hvidtjørn-fyrkogler-fyrgrene.
Er man i tvivl om planter og bær kan være giftige, læs da først om det i litteraturen som f.eks. Lademans Naturfører.

Bor man et sted hvor der ikke er bærbærende buske, så kan man jo selv gøre noget ved det f. eks. ved at plante nogle af de omtalte buske/ træer i haven, til gavn for de vilde fugle og dem vi har i fugleholdet. Husk også friske grene at gnave i f. eks. pilæble og birkegrene. De indeholder mineraler som fuglene har brug for og så giver de beskæftigelse for fuglene. Der er også mange papegøjer/parakitter der bruger dem som redematrialer.

Frugt der kan anvendes: Der kan anvendes æbler-pærer-gulerødder-bananer-appelsiner-vindruer-agurker-tomater-rødbeder-salat-grapefrugt og kiwifrugt.

Der er tre typer af frugt :
1) MEGET VANDHOLDIGT: æbler-pærer-appelsin-tomat og vindruer.
Indeholdet af protein og fedt er som regel ikke særligt højt og af den grund er foderværdien lav. Til gengæld indeholder de ofte en del c- vitaminer.
2) MEGET FEDTHOLDIGT: er bær som enebær- rønnebær-dadler og opblødte rosiner. Foderværdien er en hel del højere for disse typer bær, men i det hele taget er bær et godt foderemne rent næringsmæssigt.
3 ) REN - ENERGI: er bananer et typisk eksempel på. Foderværdien er god da bananer stort set kun er kulhydrater og så er den god mod f. eks. dårlig mave- fugtig afføring.

VAND: Det må være en selvfølge at fuglene får rent vand hver dag.
Vask vandskålen af ved tømning ,da det er et sted hvor fuglene tit kommer, snavsede skåle kan let blive årsagen til infektioner og sygdomsspredning.
Der skal selvfølgelig holdes rent ved fuglene,men man skal ikke "gøre" rent så der er helt sterilt, der skal nemlig også være noget snavs til at opretholde fuglenes tarmflora, ellers bliver de for sårbare overfor infektioner.

Verner Jespersen, Them. d. 15.01.98.